En update på projekt: Gå

Jeg har haft tid, her fra den syge, sygeseng. At få redigeret lidt i mine film og billeder. Her er den seneste video fra projekt Gå.  Ja, det jeg kan sige er, at det går frem ad. lærerinderne i en til en undervisningssituationerne, gør jobbet ganske fremragende. Interaktionen, møde barnet, følge barnet, være tilstede, ja det emperiske er på plads som det ses i videoen her.

Karakoeaften på beste vietnamesiske manér.

Vi var i dagens anledning inviteret med til Karakoeaften med alle lærerinderne. Vores “Lemonpige” ChiFuang havde fødselsdag og det skulle fejres. Det er meget traditionelt at man går ud og synger. Jesper og Jeg var også med da der skulle synges: Eagles- HOTEL CALIFORNIA. Jeg var desværre blevet ramt af en omgang “roskilde/ Hanoisyge”  Jeg var også nød til at tage hjem midt i det hele, øv øv. Heldigvis har jeg lånt billeder fra Jesper. Jeg har også været så uheldigt at miste mit Digicam. Så det bliver nok sparsomt med billederne den sidste tid i vietnam.

Nyt legetøj, ditaktisk overvejelse…

Jeg har gået en tid og været meget facineret af, hvordan lærerinderne formår at undervise, til trods for at det meste af undervisningsmaterialet er så godt som ødelagt. Samtidig har jeg været interesseret i hvilken ditaktisksvinkel- og hvilke overvejelser, de har og gør sig når de underviser ungerne. Der er timer hvor ungerne lærer at tage sko, se fjernsyn, sige farvel og alt sammen på en meget elegant måde, lige efter bogen, “Emmagads, takt og tone”. Jeg har tilbudt Sao Mai at tage med ud og handle legetøj på min regning til klassen, dog imod at lærerinderne skulle begrunde hvordan legetøjet skulle kunne bruges, hvorfor og hvilken anvendelsemuligheder de har overvejet mht praksis. På den måde vil jeg gav jeg mig selv en mulighed for at få indsigt i hvad lærerindernes syn er på det hele.

Vi skulle mødes kl. 15.00 herefter tog vi til en butik der mindede om bog og ide “roskilde”. Lærerinderne havde gjort hjemmearbejdet ordentligt, og hurtigt havde vi fået samlet en god portion undervisningsmateriale sammen. Herefter fik jeg betalt og vi kørte på en Café hvor vi fik snakket og hygget lidt! Jeg havde fået det arrangeret sådan at der kom en tolk med, så den ditaktiske snark forløb helt uden problemer.

Udsmykning! Det Danske Hjørne på Sao Mai.

Tidligere studerende har sat deres præg igennem tiden med billeder der vindner om deres tid på centeret, nu er turen kommet til Jesper og mig. Vi har fået printet billeder ud af unger, lærerinder og os selv så vi vil blive husket når vi stopper. Til stor glæde for alle, Jeg havde en far der kom og var meget begejstret over at se projekt gå, han var ikke blevet informeret om at man ville lærer hans søn at gå, så det var en mand med glæde i øjene. Billederne er mange så jeg har valgt at ligge de fleste op her, med lidt hyggelig musik.

Hotpot klassiske Gadekøkken.

 I aften var vi, Jesper og jeg inviteret ud af JonhWu. Lev oragnisationens repræsentant her i Vietnam. Vi blev inviteret ud til en lille resturant der lå i en bygning som mindede om en gammel lade. Her var der liv og glæde. På bordet stod et lille gasblus hvortil der blev serveret en ordentlig gryde fyldt med and og grønsager, hertil lidt Vietnamesisk brændevin. Ja, vi nåede om på 2 flasker, ops! så dagen idag har stået i hangovers tegnet. Utroligt hyggeligt, traditionelt vietnamesisk, hvor hvis man ikke kan tygge det man har i munden, spytter det ud på gulvet. 4 mennesker alt incl. 260.000 Vnd. ca. en 70 kr. Desværre ingen billeder fra denne aften, da jeg uventet og ufrivilligt har besluttet at donere mit cams. memorykort væk, til en fattig fotobutik.   

Lærerindernes Dag

 I dag var det vores dag, eller lærerens dag om i vil. Det blev fejret med et stort arrangement og i fælles salen blev der underholdt, delt blomster ud og holdt taler. Lærerinderne blev forkælet af forældre og andre med forbindelse til centeret. Det havde en stor positiv effekt for alle den dag, vi, Jesper og jeg fik også en buket blomster. Mange steder i byen var der gratis mad og drikke til alle lærer og lærerinder. 

    

Hanoi Capitals vs. Arsenal.

Ca. 1 times kørsel i Hanoi af små veje imellem boligblokke og en stor hovedvej, skulle vi imod det vietnamesiske Arsenal kæmpe om de vigtige point. Der er i Hanoi, en mangel på baner her i weekenden. Så banen vi skulle lade kampen løbe af staben på, mindede mere om en pløjemark. Uheldigvis, var det vietnamesiske hold Arsenal ikke fuldtaligt, så officielt vandt vi, uden kamp. Vi kørte dog ikke forgæves, da vi så besluttede at mikse holdene og spille lidt hygge bold. En beslutning til stor glæde for de lokale, der blev heppet fra sidelinjen, grint og budet. Som spiller på Hanoi Capitals FC. Er der 3 former for kontingent når man vil spille med. Kampbasis 100.000 VND, Månedsbasis 20 $ og sæsonbasis 100$.  For tiden er vi 15 spillere så der er rift og pladserne. Klimaet er blevet rigtig godt boldvejr. samlet set ligger vi på en solid 6 plads ud af 8 hold. vi er stadig en kamp bagude så chancerne for at komme op i rækken er god.

 

Resultater Hanoi Capitals FC.

Her er den forløbige stilling, det går ikke så godt for os rent placeringsmæssigt. men hvis alt forløber efter planen så er vi på en 4 plads efter kampen Søndag.

Gallerigaden.

Hanois charmerende gamlebydel rummer mange gader. Jeg kommer for tiden meget i en gade der har med kopiering af malerier at gøre. Det er sådan at der er en gade indenfor hvert område eks badeværelsesudstyr, briller, papkasser, knapper, videofilm, silke, osv. Jeg har fundet en del fede cartoonbilleder, jeg gerne vil have som maleri. se selv nogle resultaterne ovenfor. Hvad gør man når ens svigerfar har fødselsdag, man giver ham selvfølgelig et maleri af sig selv, på den måde har jeg gjort det op, når jeg fx. ikke lige kan være der. Så kan min kopi hænges på væggen, genialt!

Ms. Hue´s Bryllup. traditionelt vietnamesisk bryllup

Ms. Hue´s bryllup løb af staben lidt over 4 timers kørsel fra Hanoi. Efter en klassisk bumpe tur på de vietnamesiske landeveje ankon vi syd til en lille landsby ved havet, området er kendt ligesom læsø, for dens salt. Vi så lærerindens barndomshjem og mødte brudgommens landsby, brudeparret var gamle skolekammerater. Vi havde en hyggelig lang dag i bussen 9 timer av av.. Men det var en oplevelse at være til brylluppet, landsbyen var meget begejstret for at se at der var udlændinge med. Jeg er sikker på at statusen for familien i byen lige er røget i vejret. HE HE, det var med grøn te, risvin og lækker mad. Vi gav penge i gave som er meget normalt, virkelig praktisk, hvis man spiser med ligger man 100 og hvis man er for at kigge og ønske tillykke så giver man 50. Det er smart, så er det lettere at gifte sig uden for store omkostninger da gæsten jo selv betaler sin kuvert.