Jetlag - kl. 4 om morgenen fra den lille lejlighed i Parkvænget.
5 01 2008Så er vi endelig landet, flyveturen gik upåklageligt! Det var lækkert at vi fløj som vi gjorde. Kl. 00.50 lettede vi fra Thailand. Jeg faldt i søvn med det samme. Så jeg var frisk næste morgen da vi landede i Kastrup lufthavn. I lufthavnen stod min perle, -lillesøs og svigerfamilie. Det var en mærkelig fornemmelse og en følelse af afslappethed og indre ro bredte sig i kroppen da jeg så min kærestes smukke ansigt! Det har så sandelig også været en prøvelse at være væk fra hinanden i et ½ år. Syrealistisk! Om aftenen var vi inviteret hjem til mine de gamle, jeg troede det var til ren afslapning. Men så havde kæresten og min mor været i gang med overraskelserne. Ind af døren kom hele slænget og noget mere af min famile, så stod den på historier og øl af den gamle skole. Virkelig dejligt, jeg virkelig glad for at se dem alle sammen.
