Jeg har valgt at tage udgangspunkt af min praktik og mit ophold i Vietnam, ud fra et følelsesmæssigt perspektiv og udarbejdet min kulturanalyse i digtform. Det skal for jer læsere, følelsesmæssigt vidne om min opfattelse og min tid her i Vietnam. Ved at lave et digt, undgå jeg derved at male alt sort vidt ud fra min objektive opfattelse. I digte er det op til læseren at tolke, jeg håber at polarisere følelser og via ordene i digtet, give dig en dybere indsigt i hvad kulturen betyder og har været for mig.
ligesom Jorden ligger kulturen langt fra månen:
Jeg lukker af.. og lader tankerne flyve, men øjende ser alt. Situationen udspiller sig og brænder sig ind på nethinden. For at, blive en billig b-film der står på “repeat”. I sjælens biograf gentag den sig og bliver spolet over utallige gange. Filmen bliver vriddet, vurderet og vendt, for til sidst at blive gemt. Kvalm følelse genkalder sig når man dagen derpå, igen på ny, åbner døren til det falske selv. Man bliver uvildigt revet tilbage i situationen. Hvem prøver man at snyde. Drengen sidder der upåvirket, gårdagens seance vidner om en kultur der ligger langt fra vante rammer, det er en del af livet, det er hårdt.
Jeg tager mine forholdsregler.. et bud, lader lysten til at eje, tage overhånd for fristelsen. Kopi eller ikke kopi, hvad er forskellen. Hvem prøver vi at kopiere. Regler er til, regler er brudt. Trafikken er et myldre, der for sjælen distancerer virkeligheden. River dig med. River dig ud. Du er her, jeg er oplever! Kan man sige fra? Motorbiken brøler og æder benzin. Tager dig rundt, rundtosset. Fare vild, fare til og er meget praktisk. Alt går i stå med en enkelt punktering. Men ro på, Det handler om at være når livets rytmer udspiller sig. En lap, en knap og uret tikker. Kaniner bliver dræbt og ænderne flyver. Værd forsigtig, du betror. At spise er ikke ligesom hjemme. En uren hånd, sender dig til tælling.
Jeg åbner op.. Ser muligheden, ser forandringen. Et kys, et kram, et blik. Ungen er ens egen. Et smil, et grin, en dansende latter. Der er tid, forhåbninger og en kærlighed i luften. Du er her i dag, du er her i nuet -filmen tager en uventet drejning. For sjælen en glædes rus, accept om udvikling. Vi er her i nuet, vi er her sammen. Det vi gjorde i går er glemt, dagen i morgen, dagen langt ind fremtiden. Han rejser sig og løber mod muren, madrassen bliver griberen. En hule hvor stenene sidder fast. Jorden er plan. Luften er salmiak der vidner om vindens fisen. En ro, et smil, en overbærenhed. Alt kan reddes, alt kan laves, alt kan vaskes. Sang. Det handler om at være en rytme der udspiller sig og tager del i livets kvartet.———–
Bogen: Mænd -af Carl-mar. Ord kan for mænd være svære at sætte på følelser. Bogen giver et bud på hvordan mandens ord om sin “selvempati” i forhold til livet og dets gang, kan styrke og gøre ham til en kompetence i hans omgivelser.
Jeg håber at mit følelsesmæssige bud kan klargøre min vudering af kulturen. Husk på, at der er ligeså mange facetter i kulturen, som der er legoklodser i Legoland.